Grethes historie

Støt forskningen, der forlænger livet – spil med i Hjertelotteriet

Grethe Marker har hjertesvigt og med en stærkt nedsat pumpefunktion burde tilværelsen tappe hende for kræfter. Men et blik i hendes kalender afslører et aktivt liv fuld af gøremål, der kan få enhver til at tabe pusten. Hun står på ski, sejler i familiens båd og er fulltime far- og mormor for sine 4 børnebørn. Hun forsøger at leve et liv, som hun altid har gjort, før hun blev syg.
Hun deltager desuden i et forskningsprojekt omkring hjertesvigt på Bispebjerg, der er støttet af Hjerteforeningen.

I 2011 uddeler Hjerteforeningen 28,7 millioner til forskningen.

Hjerteforeningen er en privat organisation, der arbejder for indsamlede midler. Mere end 90% af foreningens indtægter er privat indsamlede midler fra bl.a.  frivillige bidrag, medlemskaber, testamenter og ikke mindst lotterierne.

Du kan læse mere om Grethes historie her

- Det er rart, at unge læger forsker i netop det, jeg selv fejler. Jeg synes, man har pligt til at hjælpe andre med at blive klogere på hjertesvigt, som forhåbentlig kan bidrage til en bedre behandling af sygdommen.
                                         - Grethe Marker