Fyrre års fremskridt
1960’erne
Innovative læger foretog de første vellykkede hjertetransplantationer. Hjerte-lungemaskinen gjorde det muligt at operere nye årer til hjertet i stedet for de tilstoppede, og bypass-operationer blev en almindelig behandling.
Også pacemakeren var ny i 1960’erne som behandling af for langsom hjerterytme.
Mange af de nye behandlingsmuligheder blev udviklet og taget i brug gennem forskningsprojekter der blev støttet af udenlandske søsterorganisationer til den nystartede ”Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse,” senere kaldet Hjerteforeningen.
1970’erne
Nye medikamenter blev almindelige i behandlingen. Betablokkerne til at sænke hjerterytmen og statiner til at sænke kolesterolindholdet i blodet.
Også diagnosticering af sygdomme blev forbedret i 1970’erne, da man tog den såkaldte ekkokardiografi i brug. Uden at skære i patienten kunne lægerne nu danne sig et billede af hjertet ved hjælp af ultralyd.
Den største revolution i behandlingen af hjertekarsygdom var formentlig ballonbehandlingen, hvor en lille ballon føres ind i den tilstoppe åre hvorefter ballonen blæses op og presser åren op, så blodet igen kan løbe frit.
For mange patienter betød det, at de kunne undgå en stor operation og få livskvaliteten igen. Ballonteknikken er delvist udviklet Danmark med støtte fra Hjerteforeningen
1980’erne
Bedre medicinsk behandling af både hjerterytmeforstyrrelser og af hjertesvigt giver mange hjertepatienter mange gode leveår.
Antallet af hjertedødsfald i Danmark begynder at falde svagt, og selv om hjertekarsygdom stadig er den hyppigste dødsårsag i Danmark er kurven knækket.
Forskere beviser sammenhængen mellem rygning og en betydeligt øget risiko for hjertekarsygdom. Rygestop bliver et meget vigtigt emne for Hjerteforeningen.
1990’erne
Forskere kortlægger sammenhængen mellem motion og forebyggelse af hjertekarsygdom. Hjerteforeningen presser på for vedtagelsen af den såkaldte Hjerteplan, en national handlingsplan fra 1993 mod hjertekarsygdomme.
Hjerteforeningen støttede i 1990’erne DANAMI1 og DANAMI2 studierne som blandt andet dokumenterede virkningen af ballonbehandling af patienter med blodprop og var dermed dagsordensættende for behandlingen af blodproppatienter i Danmark.
Ny viden om kolesterol understreger, at kolesterolsænkende medicin og kost nedsætter risikoen for hjertedød.
2000 -
Hjerteforeningen støtter den brede befolkningsundersøgelse, Østerbro-undersøgelsen som blandt andet sammenholder danskernes livsstil med risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.
Hjerteforeningen står bag videnskabelig dokumentation om hjertesygdomme i Danmark gennem jævnlig udgivelsen af Hjertestatistik. Den seneste Hjertestatistik for nye regioner og kommuner udkom i 2006.
Med massiv støtte til DOORS-projektet hjælper Hjerteforeningen med at finde den bedste operationsmetode til bypass.
Tidlig forebyggelse af hjertekarsygdom kommer på den politiske dagsorden med Hjerteforeningens dokumentationsmateriale, der giver ny argumenter for bekæmpelse af fedme blandt børn og unge.
Fremtiden
- Hjerteforeningen støtter forskning i hjerteklapsygdomme, som er en hastigt voksende sygdomstype
- Hjerteforeningen støtter forskning i stamceller for at finde nye veje til at forbedre behandlingen af hjerte- og kredsløbssygdomme
- Hjerteforeningen sætter fokus på behandling af kvinder med hjertesygdom som en del af det europæiske Women at Heart initiativ
- Hjerteforeningen udbygger et tæt netværk af professionelle og frivillige som kan rådgive hjertepatienter og deres pårørende
- Hjerteforeningen støtter i dag mere end halvdelen af al dansk hjerteforskning
