Næstved Lokalkomité

Godt nytår 

Så blev året 2012 "skudt" i gang. Og vi glæder os over alle de spændende aktiviteter, som der er planlagt for at fejre Hjerteforeningens 50 års fødselsdag.

Allerede nu er der "udsolgt" til vores fødselsdagsfest den 11. marts. Og inden længe starter vi billetsalget til vores Gallamiddag med efterfølgende koncert med Den Kgl. Livgardes Musikkorps med Birthe Kjær og Bobo Moreno.

Husk også vores travetur den 29. januar kl. 10 fra Herlufsholmhallen, hvor der efter turen bliver demonstreret hjertestart - og du får selv mulighed for at prøve at give hjertemassage.

Igen den 12. februar er der travetur. Denne gang starter vi kl. 14.30 fra Vejlø Kirkegård. Efter turen er der kaffe/the i Sognehuset og kl. 17 er der gudstjeneste med hjertet som tema.

Vi glæder os til at se jer til ét eller flere af arrangementerne.

Næstved Lokalkomité

 

bliv medlem gratis